Asdal Hovedgaard har igennem tiderne haft mange ejere. I 1989 købte Jens Peter Lunden gården, og har sidenhen drevet og udviklet gården.
Her ses et ældre luftfoto af gården
Carl Pølse indgår som en del af Asdals historie skønt han er en ren sagnfigur. Et af sagnene fortæller om , hvordan Carl Pølse lokkede skibene til at strande ved kysten ved at tænde bål på stranden. Ombord på skibene troede man, at man var på højde med Skagen, og styrede lige ind mod stranden og forliste, hvorefter Carl Pølse kunne plyndre skibene. Røverierne fik dog ende da han blev sat i en “spigertønde”, en tønde, hvis indvendige side var sømbesat, hvorefter tønden blev rullet ned ad en skrænt. Dér, hvor tønden standsede, blev han begravet.
I et andet sagn forlyder det, at Carl Pølse som spøgelse forsøger at nå frem til Asdal Hovedgaard, hans jordisk hjem. Ved sammenfald af fuldmåne og højvande kan man se et lys bevæge sig hen over bakkerne. Det er Carl Pølse med en lygte i hånden. “Lygtemanden” går fra sin grav ned til stranden og vandrer derefter med lange, trætte skridt mod Asdal Hovedgaard. Men han når aldrig helt derop og forsvinder dér, hvor han er kommet til. Dette er helt i overensstemmelse med folketroen, som fortæller, at først ved midnat kan en død stå op af graven, og han må være “hjemme” igen inden sidste hanegal ellers må han gå i jorden på stedet og være hjemløs for evigt.
Beretningen om C.P.s flæsk hører absolut hjemme i Asdals sagnhistorie, men den har en særlig aktualitet derved, at det skinkeben, der fremvises, virkelig er meget gammelt og angives at være det oprindelige. Dertil kommer, at sagnet har en særlig fascination og er et af vore mest kendte middelaldersagn.
Erik Pontoppidan (1698-1764) giver os i Danske Atlas følgende version af historien: Pa Asdal hænger en side flask af et vildsvin med halvt hoved og fødder ved, som har været der nogle hundrede år, og hvortil den anden side hænger på Birkelse. Beretningen er denne: "Der boede to brødre, den ene på Asdal, den anden på Birkelse. På den enes grund blev stunget et vildsvin, som løb over og døde på den andens. Efter trætte og dom blev vildsvinet således delt mellem dem, og hvers del ophængt til mindelse." Af særlig interesse er den beskrivelse af Carl Pølses flæsk, som grev Christian Rantzau (ejer af Asdal 1726-1771) fremkommer med som svar på et brev fra pastor Basballe (præst i Horne-Asdal 1716-32), død som præst i Gamtofte i Fyn 1738. Grev Chr. Rantzaus slagt have ejet Asdal siden 1622. Han var selv en lærd mand og har været fortrolig med Asdals historie langt tilbage i tiden. Grevens svar til hr. Basballe af 19. sept. 1729: "Den omtalte flæskeside hænger der endnu, men er ikke bekendt med, at nogen dermed haver nogen overtro. Gamle folk sige, at den er af et vildsvin, der er skudt på Asdals eller Oddens ejendom, hvorefter grundenes ejere skal have gjort hver sin påstand, at få dette svin. I sagen skal her efter være dømt således, at svinet skulle deles mellem bemeldte to gårdes ejere. Og af det svin skal den halve part være, som endnu hænger på Asdal."
Over indgangsdøren til stuehuset på det nuværende Asdal opbevares en indtørret skinke, som skal være de sørgelige rester af den omtalte flæskeside.
Læs historien om Asdal voldanlæg
Her er kan du se en liste over de tidligere ejere af Asdal Hovedgaard
Du kan læse mere om Asdal Hovedgaards historie i bogen "Asdal genem 600 år" skrevet af Ingvard Mølbjerg fra 1992.
(1387) Niels Ovesen Panter som var gift med fru Johanne. Han døde omkr. 1387
(1387-1393) fru Johanne
(1393-1405) Anders Nielsen Panter søn af Niels Ovesen Panter
(1405-1415) Ida Lydersdatter Holck, som var Anders Nielsen Panters anden kone
(1415) fru Ida efter Panters død
(1415-1422) Efter fru Idas død overtog Johanne Andersdatter Panter, som var eneste børn fra Anders Nielsen Panters første ægteskab med Regitze Lunges
(1422-1450) Niels Eriksen Banner, gift med Johanne Andersdatter Panter
(1450-1479) Johanne Andersdatter Panter overtog igen efter Eriksen Banners død
(1479-1486) Anders Nielsen Banner søn af Johanne Panter og Eriksen Banner
(1486-1554) Erik Eriksen Banner, søn af Anders Nielsen Banner, overtog efter faders død som 3-årig
(1554-1585) Otto Eriksen Banner, søn af Erik Eriksen Banner
(1585-1604) Ingeborg Skeel (Vorgård), som var ægtefælle, overtog efter Otto Banners død
(1604-1611) Karen Eriksdatter Banner, datter, overtog efter moders død
(1611-1613) Karen Eriksdatter Banners dødsbo
(1613-1622) Gert Bryske som solgte det til fru Sofie Ulfstand
(1622) Sofie Ulfstand
(1622-1630) fru Ulfstand gav det til sin sivgersøn Frederik Rantzau. Otto Christensen Skeel havde halvdelen
(1630-1645) Frederik Rantzau giftede sig med Otto Christensen Skeels datter og have nu hele Asdal
(1645-1685) Ide Ottosdatter Skeel
(1685-1719) Otto Frederiksen Rantzau søn af Ide Ottosdatter Skeel
(1719-1726) Frederik Ottosen Rantzau, søn af Otto Rantzau
(1726-1771) Christian Ottosen Rantzau, bror til Frederik Ottosen
(1726-1782) Sønnesøn arver med døde i den tidlig alder
(1782-1793) Farbroder Carl Adolf von Rantzau arvede efter sønnesønnens død
Herefter fik Carl Adolf von Rantzau en bevilling til at sælge Asdal, og dermed blev han den sidste adelige ejer af Asdal
(1793-1801) Søren Hillerup, godshandler
(1801-1803) Arent Hassel Rasmussen, godshandler
(1803-1804) Morten Madsen, tidligere godsforvalter
(1804-1806) Christen Jensen, tidligere godsforvalter
(1806-1849) Thomas Jensen, søn af Christen Jensen
(1849-1868) Peder Jensen, brodersøn til Thomas Jensen
(1868-1914) Ole Christen Olesen, forpagter fra 1863-1868, ejer fra 1868-1914
(1914-1915) Niels Olesen, søn af Ole Olesen
(1915-1916) Eva Marie Lawaetz, overtog efter Niels Olesens død
(1916) solgt til Jørgen Jespersen
(1916-1917) solgt til Peder Simonsen, han solgte et konsortium bestående af:
(1917-1918) Hansen / Sørensen / Johansen - Solgte videre til norsk konsortium bestående af:
(1918-1925) Anders Meland / Eyvind Viker / August Hansen / Andreas Meland
(1925-1934) Anders Meland, eneejer
(1934-1977) Jens Andreasen og Anton Jørgensen
(1977-1989) Knud Andreasen
(1989-) Jens Peter Lunden
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
