Hos Asdal Hovedgaard kan og vil vi gerne drive landbrug uden at påvirke det omgivende vandmiljø. Derfor har vi sat dette projekt gang i for at sikre og dokumentere, at viden og moderne landbrug kan drives uden påvirkning på det omgivende vandmiljø.
En detaljeret kortlægning af næringsudvaskningen fra markdræn
WatsonC har for Landbrug & Vindmølledrift v/Jens Peter Lunden de seneste 3 år udført en række drænvandsmålinger i dræn ved Asdal Hovedgård og Vestergård. Målingerne har til formål at fastlægge kvælstofniveauer og mængder på markniveau. Målingerne tages i kampagner af 3 målinger pr. sæson. Hhv. én måling i november, januar og marts.
For både Asdal Hovedgård og Vestergård er dræn kortlagt og indmålt med stor præcision. Det har derfor været let at udpege drænrør og udløb og deres respektive opland. Der er i alt målt i 18 drænudløb og drænsamlebrønde og ca. 70 % af det samlede drænede areal er dækket af målinger.
Klik på kortet nedenfor for at se måleresultaterne.
På kortet ses markpolygoner, opmålte drænledninger og målepunkterne. I alle målepunkter er der udtaget vandprøve og målt vandføring. Det er således muligt at beregne et estimat for, hvor stort kvælstoftabet er i et markopland. Vandprøverne er analyseret på laboratorium for fosfatfosfor, nitrat-N og total-kvælstof. Grafer med målte værdier vises ved klik på målepunkter.
Sammenlignes december 2018 med november 2019 og december 2020, er der markant lavere kvælstofkoncentrationer i 2019 og 2020. Det skyldes sandsynligvis den tørre sommersæson i 2018 og at afgrøder og efterafgrøderne fik bedre betingelser i de to efterfølgende sæsoner. Generelt set er de højeste kvælstofkoncentrationer observeret i sæsonen 2018/2019, hvilket kan hænge sammen med vækstbetingelserne. I vintersæsonen 2019/2020 og 2020/2021 er kvælstofniveauet forholdsvist jævnt fordelt på måletidspunkterne. Klimaet i disse sæsoner var mere typisk dansk med mere sommernedbør og bedre betingelser for efterafgrøderne.
I nedenstående tabel ses middelværdier (flowvægtet) af drænvandsmålinger for de enkelte målerunder og for de enkelte sæsoner. Herudover ses en beregnet belastning i kg N/ha. Jf, https://lf.dk/-/media/lf/aktuelt/nyheder/2017/juni/fakta-om-kvaelstof.pdf er det typiske markoverskud i Danmark 80 kg/N/ha. De målte udvaskninger svarer således til 25 % til 33 % af typeudvaskningen. Den store forskel kan skyldes en bedre kvælstofudnyttelse, denitrifikation i topjorden eller at drænvandet er ”fortyndet” med nitratfrit tilstrømmende grundvand. Sidstnævnte vurderes dog kun i mindre grad at være forklarende for de lave målte koncentrationer.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
